Lyngby-Virum Skakklub
Lyngby-Virum SkakklubLyngby-Virum SkakklubLyngby-Virum SkakklubStiftet i 1930
Stiftet i 1930
8. januar 2026
Skynd jer med en tilmelding til dette års Klubmesterskab. Der er allerede 8 tilmeldte, men vi håber på menge flere. Her er link til tilmeldingssiden.
Lars Kirstein
8. januar 2026
Benjamin deltog for første gang i Danmarksmesterskabet i K-Skak. Og hvilken debut. Med to sejre og ingen nederlag, så kunne Benjamin sikrer sig sejren. At spille K-skak er meget anderledes i dag, end det var i gamle dage unden skak analyseprogrammer og forsendelse af træk via post. I dag er det tilladt at bruge alle hjælpe midler (dog ikke en stormester som sidemand i analysearbejdet). Men man mp bruge alle de analyseprogrammer og databaser samt bøger man kan fremskaffe. Det betyder jo også, at remis procenten ermeget høj, og for mesterskabet i 2025 var det ingen undtagelse. De 15 deltager spillede 14 partier - dvs. samlet 210 partier - og der var kun 6 sejre - en remis procent på 97.
Hvorfor så i det hele taget spille K-skak. For det første er det en rigtig måde ti lat nærstudere en skakåbning, og den viden kan man tage med ud i nærskak turneringer. For det andet gælder det om at identificere de positionelle kendetegn, som på længere sigt kan udvikle sig til en fordel, der kan spille på i slutspillet. Det er specielt her at forskellen på stærke og mindre stærke k-skakspillere viser sig. Men der er ingen tvivl om, at det er blevet svære at vinde et K-skak parti. Men du vil lære meget mere ved at spille k-skak end at spille lyn-skak på Ches.com eller Lichess.org.
Stort tillykke til Benjamin, som muligvis vil berige os med nogle tanker om at spille K.skak og vise et parti fra turneringen.
Lars Kirstein deltog også, men måtte nøjes med 14 remisser og en plads mit i tabellen. Både Benjamin og Lars deltager også i K-Skak DM 2026.
Den endelige sluttabel for K-Skak DM 2025 kan ses her.
Lars Kirstein
2. december 2025
Ved Gentofte Skakklubs "Last Sunday" 30. november var LVS-juniorer igen på banen.
Victor og Emil Segerstrøm fik begge topplaceringer i henholdsvis gruppe 2 og 3 med 5 af 7 points og ratinggevinster på cirka 60 point.
Aksel Brandt Kreiner fik en god debut i øverste gruppe 1 med 3 af 7 point, og kun et meget beskedent tab i sin nyvundne rating.
Lars ØK
27. november 2025
LVS 1 tabte først 3 1/2 - 4 1/2 til Odysseus 2, dernæst 3 1/2 - 4 1/2 til Øbro 4. Begge resultater var lidt under det forventede, men det var meget jævnbyrdige matcher. Der var flere nervepirrende partier i slutfasen, og resultaterne kunne meget vel være blevet de omvendte cifre, men medvinden manglede.
LVS 2 startede med en fin sejr 5 1/2 - 2 1/2 over Hvidovre 2. I 2. runde måtte holdet ned på jorden igen med et 3 - 5 nederlag hjemme til Valby 4, næsten lige modsat det forventede resultat, men på et tidspunkt var vi nede med 0 - 4, så helt galt gik det trods alt ikke. Der resterer 5 runder, blandt andet mod topholdene, så der er tid til at rette op på det.
Lars ØK
3. November 2025
LVS juniormesterskab blev afgjort i en spændende turnering lørdag d. 1. november. Turneringsskemaet (vedlagt) viser, at Michael Ye og Aksel Kramer fik 7½ p af 10. Michael blev juniormester, da han havde scoret bedst i de 2 indbyrdes partier. Det nye medlem Frederik Brøgger Wind Andersen var i spidsen midt i turneringen, men tabte i sidste runde til Aksel. En meget lovende debut.
Link til turneringstabellen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29963
Per Lunde Jensen
8. Oktober 2025
Ved Gentofte Skakklubs last sunday turnering 28. September deltog juniorer fra LVS og klarede sig strålende. Aksel Brandt-Kreiner vandt gruppe 2 med 5 1/2 af 7 points og fik en solid ratinggevinst. Otto Selzer blev nummer 2 i gruppe 3 med 5 points og ligeledes en pæn ratinggevinst.
Lars ØK
Bestyrelsesformand: Lars Østergaard Kristensen (30 31 69 33) - lilakris@mail.tele.dk
Kasserer: Per Lunde Jensen - perlundej@gmail.com
Medlem: Hans Glavind Rasmussen (40 52 81 26) - hans.glavind@gmail.com
Medlem: Bo Beier Thorup (40 54 18 47) - bobeierthorup@gmail.com
Junior træner: Lars Hyldkrog (50 80 09 62) - lars.hyldkrog@gmail.com
Webmaster: Lars Kirstein Andersen (40 52 80 90) - larskirstein.andersen@gmail.com
Akademivej Bygning 450, 2800 Lyngby
Onsdag kl. 18.30 - 23.00
Her kan medlemmerne skrive om emner de synes er interessante - så længe det drejer sig om skak. F.eks. en turneringsberetning eller en partianalyse. Send jeres indlæg til web-masteren, der lægger dem op.